jump to navigation

For lidt…!!! oktober 31, 2008

Posted by brownien in : Wtf , 9 comments

Kære Gud..

Der er aaalt for få timer i døgnet… specielt når der skal includeres skadestuebesøg på 6 timer.. 😡

Summasumarum.. Junior er på krykker..

Hvassåder for en fisk…?? Eller.. mine 6…! oktober 28, 2008

Posted by brownien in : mig, spas , 12 comments

Er blevet tagget af 3 skønne blog-dronninger h2p3, Lego og Liv2 samt vores allesammens kære hr. Jensen.

Et legebarn som mig kan jo slet ikke lade være med at deltage i den slags.. Men så er det jo “man” begynder at tænke.. hvor skal jeg dog ende eller begynde?? (Sikke noget fis at skrive, man begynder sq da først, nåh..) Altså med alle de totalt skøre mærkværdigheder som foregår i casa Browniez.. Åh åh.. hvor hudløst ærlig tør man være..? Blir nok nødt til at begrænse mig.. Jeg kan jo fx. aldrig huske, om jeg har låst min hoveddør, lukket vinduerne inden eller fået låst min bil.. så jeg tager ofte en extra runde eller tur ud på parkeringspladsen. Sådan er det når man er granny-prospect. Derfor er jeg også altid temmelig sent på den. Det kan dog også klandres snoozer funktionen andre dage. Men det er der vel ikke nogen specielle særheder ved, sådan er der så mange der har det…. Nåh.. Lets go:

1. Jeg kan blive fuldstændig rasende i trafikken og bande og svovle som en gammel tyrk (hmmm.. Ehh..??? Nåh..).. Jeg gør det dog for det meste kun, når jeg er alene i bilen, idet det er lidt meget pinligt. Det er fx, hvis folk kører meget langsomt så jeg enten ikke når med over for grønt… Hvis man ikke kan komme til at overhale, uden det kan gå hen at koste et klip i kortet.. Eller hvis de kører ud foran mig, og ikke har vurderet hvor meget fart jeg har på, så man skal breeeeemse op for fuld skid, fordi de ikke kunne vente.. de skulle nemlig partou ud nu, for så at fortsætte med at køre 50.. Nøj, altså… eller folk som dytter af MIG i trafikken.. hørt noget SÅ sindsygt.?? Så tænder jeg max af.. Kunne dog ikke finde på at køre farligt eller presse nogen, for jeg har det hele i munden og armbevægelserne.. som så meget andet..

2. Jeg hader simpelthen ostefingre. Kunne aldrig leve med at folk ikke vasker hænder efter de har rørt ved specielt skæreost.. Så hos mig blir de altså tvunget til at vaske hænder, hvis en sådan episode skulle opstå. Faktisk hvis jeg skal indrømme det, vil jeg altid insistere på håndvask efter osteberøring.. for jeg tvinger efter nærmere eftertanke også folk til det i deres eget hjem.. Hvis det ikke sker automatisk.. Normalt kan den pågældende godt se den gode ide i det..

3. Uretfærdighed.. det er noget af det allerværste.. og jeg vil nærmest kæmpe til sidste blodsdråbe for retfærdighed. Jeg magter simpelthen ikke at blive behandlet uretfærdigt eller at nogen jeg holder af gør det. Ikke på en sådan måde, at jeg blir helt ude af den, hvis jeg blir taget i røven af TV Shop.. det har jeg jo selv bedt om, hvis jeg har været så dum, at handle så lamt et sted.. trækker lige vejret.. men hvis nogen af betydning beskylder/antyder, at man på den ene eller anden måde ikke har “rent mel i posen” så blir jeg bare meget vred og såret over, så lidt credit man er blevet tildelt, og tager gerne en rask diskussion for at rette op på eventuelle misforståelser. 

4. Jeg er megabange for udviklingshæmmede.. og har skrevet om det før her.

5. Jeg synes bananmad på rugbrød MED mayonaise er en kongemad.. Ikke at jeg spiser det specielt ofte, men jeg ka’ li’ det…

6. Jeg elsker at synge og har altid gjort det.. Fra jeg var lille pige.. Jeg sad hver aften og skrålede danske sange fra mit gyngestativ, mens gyngen svingede højere… fra side til side.. højt… altså… Kan faktisk ikke lade være med at synge.. og det lyder meget dårligt.. ja ja, bevares.. men det kan man altså ikke tage sig af.. og en anden ting..: når først man er blevet bidt af Singstar.. så sidder man gerne i timevis sammen med ungerne til en fest og skråler løs i mikrofonen for at opnå at blive, ja nu kan jeg ikke engang huske hvad det var.. men det var helt sikkert et andet ord for “lovende”.. latterhvin..

PS.. min søn havde kun lige lært at tale, da han bad mig om at skrue ned for charmen og venligst nøjes med at synge en enkelt godnatsang for ham.. og ikke de 3 som jeg altid havde sunget.. det siger faktisk alt.. HAAAAAA!

Slutteligt vil jeg gerne tilføje et undskyld for et kamp-langt indlæg.. men når man blir tagget af flere, så skal man da være extra grundig.. eller har jeg misforstået noget..? 😀

Jeg har ikke tagget videre denne gang, da jeg garanteret er en af de sidste her på runden.. og grundet forskellige årsager ikke heeelt up-to-date i blogland.. selvom jeg elsker blogland.. (endnu en særhed.. som jeg deler med jer alle.. ikkÅ…??)

Det var satans.. oktober 24, 2008

Posted by brownien in : job, mig , 9 comments

At det skulle det overgå mig.. det som man jo aldrig regner med.. det sker jo kun for naboen.. eller kollegaen som sidder overfor.. eller lidt længere nede af gangen…

Kunne ikke overskue at returnere på jobbet igen i mandags.. og det vidste jeg allerede i sidste uge.. så jeg gik til min læge og fik en sygemelding.. og hun spurgte faktisk.. hvor længe vil du ha.. for hun havde set, hvor stresset jeg var for 2 uger siden.. Nåh.. det korte af det lange er, jeg fik 7 uger. (7 uger main.. 😮 ) Jeg fremstammede forsigtigt den 1. december imens jeg nøje iagtog hende, og hun lignede en som var fuldstændig enig, og gerne havde givet mig resten af året, hvis jeg havde sagt det, men nu er man jo ikke grådig..

Dammit.. eller.. så kan man jo stadig nå til julefrokost.. host..

Bedste ven handling…??!?!? oktober 21, 2008

Posted by brownien in : blog, mig, spas , 7 comments

Marollemusen har for nogen tid siden udfordret mig til at skrive om, hvad der gør en til en god ven..

Personligt synes jeg ikke, der er nogen grund til at sidde og være selvfed over hvor herrenajs en ven man er.. det bør da komme naturligt.. For mig afhænger det af, hvor tæt jeg er med personen, og om jeg overhovedet selv har overskud at øse af på det givne tidspunkt.

Men jeg har da hentet en veninde, som havde alvorlig kærestesorg og taget hende med hjem på en uges rekreation, efter jeg havde sviiiiiinet manden til (gift selvfølgelig) på sms og bedt ham brænde i helvede.. Hun boede dengang i Rotterdam..

Det liv der, altså… Pffft… oktober 15, 2008

Posted by brownien in : blog, mig , 4 comments

Efterårsferien er åbenbart ikke den tid, jeg skal være online..

Så meget i hvert fald..

Men det er jo osse så hyggeligt..

Med samvær..

Med dem man har kær..

Glæder mig nu alligevel til næste uge..

Saw VI eller IV :D oktober 12, 2008

Posted by brownien in : mig, Wtf , 13 comments

Jeg ka’ dem ikk.. Romertallene..

Så lige den fjerde gyser i serien SAW med kæresten i weekenden.. og synes godt nok det er noget bloddryppende shit..

Brownie.. “der er nok en grund til aldersgrænsen er 16 år”..

Junior.. “synes osse etteren og toeren var bedst..”  😯

Jeg er blevet stejlet… :-O oktober 9, 2008

Posted by brownien in : blog, Wtf , 9 comments

Ikke at forveksle med stylet..!! Men sidste weekend skulle jeg til Nordsjælland at besøge en veninde… Jeg kommer kørende hen imod et lyskryds hvor der holder en motorcykel.. og kan se, at den er gul og derfor hurtigt vil blive grøn så jeg tager ikk den vilde fart af, skal jeg indrømme..

Så ved jeg ikke lige hvad der skete.. men i hvert fald tog fanden ved manden da det blev grønt.. han speedede heeeelt vildt op og kom fra 0-100 på ganske få sekunder ca, dér.. men ikke nok med det.. han stejlede..

Blev sq helt vildt forskrækket.. for jeg så ham jo vælte, og mig køre hen over ham for min indre skærm… Hjertet hoppede og foden fra speederen løftet lidt..

Så stejlede han saftsuuuuseme igen.. endnu højere.. endnu mere uhyggeligt.. Tog jo helt automatisk farten af.. igen.. pust og støn..

Junior sad ved siden af og mente bestemt han havde stejlet i 20 sekunder.. ja jeg må sige det føltes også rigtig længe.. men er ikke sikker.. tror jeg var pænt i chok så tidsfornemmelsen var ca en by i Rusland..  

Gad vide om det betyder noget, når der blir’ stejlet af én…!?

Så skete det “ulovlige”…. oktober 7, 2008

Posted by brownien in : blog , 9 comments

Så “kom jeg til” at læse hans sms’er.. synes jo han sms’ede så vanvittigt meget og blev så herre nysgerrig.. og så i går aftes.. lå den lille sorte mobil jo lige der.. lige der på sofabordet.. og trængte sør’me til opladning.. sikkert derfor han havde ladet den ligge lige der.. han havde nok glemt den… hvor utroligt det end lyder.. Det er ellers ikke sket.. Siden han fik den..

Nåh.. jeg synes jo flere 100 sms’er om dagen er temmelig voldsomt og nærmest ny rekord, så jeg går i udbakken og kigger, hvad han skriver til hende den smukke pige fra klassen.. og jeg skal love for, at jeg blev meget overrasket.. min “lille” søn sidder faktisk og spiller med musklerne.. og spør’ ind til ting som jeg jo kan genkende I DEN GRAD.. Siger han nok skal beskytte hende.. men alene de ting han kalder hende…

Skat, skatter, søde, smukke, lækre, sweety, honey, frække, frækkert, sugar, putte, hotte, elskede.. ja elskede.. og sve’ske.. er bare nogle af dem jeg kan huske på stående fod…

Kigger lidt i indbakken for at se, hvad der udløste hans beskeder.. og faldt over en sjov en.. “ikke kalde mig sve’ske skat.. det er sådan et gammeldags ord..”

😆

Køkkentjans…? oktober 6, 2008

Posted by brownien in : spas , 17 comments

Udfordret af den skønne h2p3 på noget fra køkkenet.. Vil jeg lige sige, det aldrig har interesseret mig.. er ganske enkelt en kegle til at finde på noget.. så det er i munter ånd det her.. og I ka’ ta det.. 😀

Brownies

Ingredienser:
250 g smør
160 g mørk chokolade
4 pasteruriserede æg
230 g sukker
130 g hvedemel
4 spsk kakaopulver
½ tsk kanel
100 g valnødder
100 g hasselnødder

Fremgangsmåde:
Smelt smørret med chokoladen i en lille gryde ved svag varme og lad det køle af. Pisk æg og sukker til en luftig og skummende masse.

Bland mel, kakao, kanel, hassel- og valnødder sammen og vend det forsigtigt i æggemassen. Tilsæt den afkølede chokoladeblanding.

Hæld dejen i en smurt form og bag den midt i ovnen i 35 minutter ved 175 grader. Lad kagen køle lidt af og skær den i firkantede stykker.

Til gengæld udfordrer jeg Jens til at løfte sløret for hans talenter..

Fri.. oktober 3, 2008

Posted by brownien in : job, mig , 8 comments

Jeg har fri i 2 uger om 5 timer.. ikke ferie eller noget.. bare fri.. eller afspadsering af forventet overtid..

Glæder mig helt vildt..